Værd at vide om violin

oprettet under Blæs og stryg

Værd at vide om violin

Den "moderne" violin

Ordet violin er italiensk og betyder lille strengeinstrument. Violinen i den form, vi kender den i dag, blev opfundet i Italien omkring 1550 og blev frem til cirka 1750 udviklet af violinbyggere som Andrea Amati, Nicolo Amati, Antonius Stradivarius og Andrea Guarneri. Flere af disse violinbyggere kom fra den norditalienske by Cremona, der stadig den dag i dag er kendt for at være violinbyggernes by.

 

Billedresultat for Croall, McEwen” sold for £1.92 million.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her ser du en Stradivarius fra 1684, som i 2017 blev solgt for cirka 16.500.000 kroner.

Mongolsk oprindelse

Man skal endnu længere tilbage i tiden for at finde ud af, hvor inspirationen til at lave den moderne violin egentlig kom fra. Man mener, at centralasiatiske instrumenter som fx det tostrengede instrument morin khuur – eller hestehovedviolinen fra Mongoliet – spredte sig til det meste af Asien og Mellemøsten og inspirerede til nye, strøgne strengeinstrumenter med bue. Mongolerne var et rytterfolk og brugte måske derfor hestehår til deres buer. I Mellemøsten udvikledes instrumentet Rebec, som kom til Europa via handelsveje og blev brugt i Middelalderen og Renæssancen.


Billedresultat for mongolian morin khuur  
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En morin khuur i hænderne på en mongolsk musikere.

Anvendelse i klassisk komposition

Siden Barokken har violinen været et af de vigtigste instrumenter i den klassiske musik. Violinens klang skiller sig ud fra andre instrumenter og gør det fordelagtigt for violinen at holde en melodilinje. I et symfoniorkester er der 22-30 violiner fordelt på henholdsvis første- og andenviolin. Derudover benyttes der violiner i strygekvartetter og anden kammermusik. I en strygekvartet er der ofte to violiner, en bratsch og en cello eller noget sjældnere, kontrabas.

 

Billedresultat for DR Symfoni orkestret

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DR SymfoniOrkestret.

Strenge af tarme

En moderne violin har fire strenge, der er stemt i kvinter, G, D1, A1 og E2. Strengene var tidligere lavet af fåretarme, som var strakt, tørret og snoet. Moderne strenge kan også være af stål eller syntetisk tarm.

 

Billedresultat for violin string made from sheep

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Violinstrenge af fåretarme.

Violinstørrelser i brøker

Violinen fås i forskellige størrelser, som beskrives med brøker. En fuld størrelse kaldes en 4/4 og de mindre størrelser hedder 3/4, 1/2, 1/4, 1/8, 1/10, 1/16 og 1/32. 

 

Billedresultat for violin sizes

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bue med hår fra skimmelhingst

Violinens bue er traditionelt udstyret med halehår fra en skimmelhingst, dog er nogle billigere buer udstyret med syntetiske fiberhår. Hårene skal jævnligt behandles med forarbejdet harpiks. Det giver dem tilstrækkelig gnidningsmodstand til at strengene ved berøringen under strygning kommer i svingninger og giver lyd og forlænger deres levetid markant. De bedste buer er lavet af fernambuktræ, men mange fremstilles traditionelt af brasiltræ. Som alternativ til træbuer fås i dag syntetiske buer i høj kvalitet til attraktive priser. Selv de billigste glasfiberbuer er yderst velfungerende, og de bedre kulfiberbuer fås fra skolekvalitet til professionelt niveau.

Sådan spændes buen

Buen spændes ved at dreje på skruen i den ende, man holder i. Du skal spænde buen så meget, at den lige akkurat beholder den indadvendte krumning, den har, når hårene er slappe. Husk at spænde buen af, efter du har spillet. Buen har ikke godt af at ligge spændt længere tid. Hvis du glemmer det en enkelt gang, gør det ikke noget.

 

Billedresultat for how to tighten the violin bow

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øverst en medium spændt bue. Nederst en afspændt bue, hvor hestehårene er i "hvileposition".

Der skal harpiks til

Buen skal smøres med harpiks, og du skal sørge for at smøre den ofte. Mindst en gang om ugen, hvis du spiller regelmæssigt. Sørg for at stryge harpiksen flere gange på hårene langs hele buens længde. En violin "virker" ved, at der sidder nogle mikroskopiske pigge på den hestehale, som buens hår er lavet af. Når man smører harpiks på buen, bliver disse hår stive, og de vil knipse på strengen, når man stryger. Hvis der kommer fedt på buen, fx hvis du rører hestehårene med fedtede fingre, ødelægger man denne effekt, og violinen siger ikke noget.

 

Billedresultat for harpiks på violinbuen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Violinen er kommet for at blive

Violinen bruges i dag i mange musikgenrer. Den bruges i klassisk musik, folkemusik og har siden 1920'erne været brugt i jazzmusik, bare tænk på danske Svend Asmussen. Den blev også brugt i discomusik i 70’erne, i rock- og popmusikken op gennem 80’erne til nu og bruges især i filmmusik, da dens indtrængende lyd taler direkte til følelserne og river os med. Violinen er kommet for at blive. Både den akustiske og den elektriske.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar